Klinikkerne

​Tandlægehuset i Kolding

Fredericiagade 19

6000 Kolding

​Tandlægerne Sønderåparken

Borgvold 14 C

7100 Vejle

​Tandlægerne i Gjesing

Gl. Vardevej 191

6715 Esbjerg N 

​Roskilde Tandklinik

Jernbanegade 58, 2

4000 Roskilde


Tandlægecentret 9000​

Boulevarden 5

9000 Aalborg

Tandlægehuset Faaborg

Mellemgade 17
5600 Faaborg

Tandlægehuset

​Bavnebakken 6

9530 Støvring

​Vi er startet 7 tandklinikker fordelt over hele landet

Der har slået sig sammen i et partnerskab, der som konstruktion måske mest minder om et andelsselskab. Vi kalder vores virksomhed for Harald.

Flere og flere danske tandklinikker bliver opkøbt og slået sammen i kædesamarbejder. Den gamle model med de enkeltstående klinikker er under pres. 

Der er fordele ved større kliniksamarbejder.

Stofdriftsfordele, fælles indkøb, fælles efteruddannelse og muligheden for nemmere at skabe kreative og fagligt spændende arbejdspladser. Fælles for mange af kæderne er, at de helt eller delvist er ejet af eksterne investorer. Vi mener at tandlægerne, klinikkernes ansatte og patienterne får størst gevinst ved kliniksamarbejder, hvis vi kan undgå at skulle invitere kapitalfondene med indenfor. Derfor er Harald 100% tandlægeejet

Andelsbevægelsen og kooperativtanken trækker tråde tilbage i den danske historie. Det er en model vi er fortrolige med i Danmark, og en model mange vil kunne genkende og være trygge ved. Det har derfor været naturligt for os at gå den vej, for at sikre os soliditet til at kunne bevare og udvikle vores klinikker som spændende, inspirerende og ikke mindst konkurrenceparate arbejdspladser

Vi ønsker tandklinikker med fokus på faglighed, lydhørhed og ordentlighed. Ikke med fokus på at skaffe kapitalafkast til investorer. Vores klinikker er drevet i respekt for patienternes behov og ønsker. Vi ønsker ikke at skabe behov for tandpleje, hvor der ikke er behov. Vi ønsker en tandpleje hvor der bliver behandlet så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt.

Det tror vi kan være svært at overholde, hvis der er krav om kapitalafkast til investorer. Vi har derfor skabt et stærkt fællesskab uden fremmede investorer. Harald er 100% ejet af tandlæger. Kun tandlæger der har deres faglige virke på Haralds tandklinikker kan være partnere.

Klinikkerne i Harald er ejet af fællesskabet.

Men som i andre andelsselskaber fordeles udbyttet afhængig af de enkelte klinikkers produktion og forbrug. Det lokale købmandsskab belønnes med andre ord, og den omsætning der skabes på de enkelte klinikker bevares her.

Vores udgangspunkt er 7 veldrevne, moderne og fagligt velfunderede klinikker. Men vi skal selvfølgelig være flere. Vi vil vokse og vi ønsker at være en markant del af dansk tandpleje. Vi har defineret en fælles værdinorm baseret på faglig dygtighed og ordentlighed. Og det er i respekt for dette at vi vil vokse, og med udgangspunkt i dette at vi vil indbyde vores kolleger i hele landet til at være med.

Vi ønsker et robust og konkurrencedygtigt klinikfællesskab.

Vi ønsker et stærkt fagligt fællesskab, så vi får inspirerende arbejdspladser med de bedste vilkår for vores medarbejdere og vores patienter.

Moderne tandpleje kræver veluddannede medarbejdere. Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Man skal være opdateret og man skal løbende efteruddanne sig. Og man skal i sit daglige virke være omgivet af veluddannede og inspirerende kolleger.

om HARALD

Sammenslutning af danske tandlæger - Harald.


​Vi har samlet os på tværs af Danmark og stiftet noget klassisk dansk som et kooperativ. 

Et kooperativ af selvstændige, lokale tandlæger, der er enige om at drive en bæredygtig forretning.

HARALD

​Dalbygade 40B, 2. 6000 Kolding

ØNSKER DU AT BLIVE PARTNER?

​Udfyld formularen, så kontakter vi dig og tager en snak om, hvordan du kan blive partner i HARALD.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt